Hans Jæger: Fra Kristiania-Bohêmen

Edvard Munchs kjente maleri av Hans Jæger fra 1889. Wikimedia Commons

I forordet til Fra Kristiania-Bohêmen innrømmer Jæger at han ikke har særlig litterært talent. Han mener likevel at han har en svært viktig oppgave foran seg: å innlede en moderne norsk romanlitteratur som bygger på naturalismen og determinismen. Mennesket har ikke noe annet valg enn å handle etter de omstendighetene som de befinner seg i, hevder Jæger, og disse handlingene vil ikke alltid bli akseptert ut fra samfunnets moral og lover. Da er veien til undergangen kort:

Lad os tænke paa, hvordan det i de fleste tilfælde gaar unge forbrydere, imod hvem samfundet, ogsaa efterat de har udstaaet sin lovlige straf, fremdeles blir ved at udøve et moralsk ansvar. (…) Lad os tænke paa, hvad det vil sige det: at leve udstødt af det sociale liv og bli behandlet som samfundets bærme og udskud; lad os tænke paa, hvad det vil sige, og vi vil forstaa, hvorledes selve livet og dermed ogsaa den personlige frihed da faar saa lidet at betyde, at risikoen for at miste liv og frihed ikke længer formaar at afholde individet fra forbrydelsen, afholde det fra aaben kamp mod samfundet som samfund - denne kamp, der saa godt som bestandig ender med individets undergang som menneske.

(Jæger 1976/1885)

Også for de som klarer å tilpasse seg samfunnet, vil den moralske oppdragelsen være en ulykke:

Hvad vil det sige, at moralen ved hjælp af den moralske opdragelse og det moralske ansvar sejrer hos den store masse af individer? Intet andet, end at alle de individuelle anlæg og tilbøjeligheder, der staar i strid med den gjængse moral, trænges tilbage; at m. a. o. individualiteterne nivelleres, hindres i at komme til fri udfoldelse. - Ved denne individualiteternes nivellering fattiggjøres det personlige individuelle liv, og følgen er, at samfundslivet, det sociale liv, istedetfor at være et frugtbart samliv mellem rigt udviklede individer, hvis forskjelligartede og ejendommelig udformede naturer bryder sig imod hinanden i et rigt vexlende farvespil, svinder ind til en ensartet sammenlevens farveløse graat i graat..

(Jæger 1976/1885) 

Har Hans Jæger rett? Er det fortsatt slik at mennesker som lever liv som kolliderer med moral og lovverk, blir utstøtt og ender i en evig kamp mot samfunnet? Hindrer moralen i samfunnet friheten vår, og blir det sosiale livet vårt mindre fargerikt fordi de fleste tilpasser seg normer og regler?

Kilde:

Jæger, Hans (1976). Fra Kristiania-bohêmen. Oslo: Novus. (Opprinnelig utgitt 1885.)